2017_03_03
Danske referencer

Copenhagen Street Food om samarbejdet med Accountor

Da Copenhagen Street Food skulle vælge en ny løsning til håndtering af deres bogholderi og regnskab, faldt valget på Accountors løsning, Accountor Online, som kombinerer ERP system og personlig service. Accountor Online er et alt-i-et økonomisystem, herunder godkendelses-flow og mulighed for direkte bankintegration.

Copenhagen Street Foods Direktør, Lars Moesgaard, fortæller her om sine oplevelser med løsningen; opstart, kontakt og service.

Nem opstart hos Accountor
Lars Moesgaard: ”det var nemt at komme i gang med Accountors løsning, da Accountors konsulenter tog styringen, og sørgede for al praktik og opsætning. Det var en smertefri overgang fra det system, vi tidligere brugte. ”

Altid nemme at komme i kontakt med
"Jeg synes det er positivt, at du som kunde er tilknyttet én fast kontaktperson, som du altid kan tage fat i, og som er tæt på din forretning. Det er nemt at ringe ind og få råd og vejledning. Hvis der er behov for ekstra hjælp, er der andre i teamet, der træder til. Accountor er et større konsulenthus, som har alle kompetencer in-house. Det er en god kombination, at du har en fast kontaktperson til daglig, men at der nemt kan indhentes hjælp fra andre i teamet ved behov.”

Scalerbar’ og fleksibel løsning
”Da vi startede op hos Accountor, havde vi kun brug for en ”light udgave”, men i takt med at vores aktiviteter udviklede sig, fik vi brug for mere hjælp. Det var utrolig nemt at udvide aftalen og skalere op efter behov. Vi fik for eksempel udvidet aftalen med hjælp til rykkerproces på debitorer og løn. Accountor hjælper os nu med det hele: bogføring, betalinger, fakturering og rykkerproces. Det er jeg godt tilfreds med; det giver mig tid og overskud til at fokusere på at udvikle forretningen.

Jeg kan kun anbefale Accountor – både i en opstartsproces, og når din forretning udvikler sig. ”

Lars Moesgaard, Direktør for Copenhagen Street Foods Stadeholderforening