2015_06_15
Danske referencer

EFG A/S om løn outsourcing hos Accountor

"At outsource sin løn administration, er på mange måder et tillids spørgsmål - jeg er fuldstændig tryg ved at Accountor tager sig af vores. Jeg sætter særligt pris på den personlige kontakt, stabiliteten og back-up funktionen."

Lene Michelsen
Senior Business Controller, EFG A/S

Lene Michelsen om den tætte kontakt i implementeringsfasen
"EFG har været kunde hos Accountors lønservice siden oktober 2012, og fra starten og i hele implementeringsfasen havde jeg et meget tæt samarbejde med "min" konsulent. Efter relativt få lønkørsler – både funktionærer og timelønnede – var alt sat i system, og konsulenten kendte os rigtig godt."

Let og ukompliceret at få kørt lønnen
"Tiden gik, og det med at få kørt løn var let og helt ukompliceret," fortsætter Lene. "Det var særligt den personlige kontakt med konsulenten, der forløb så godt. Accountors konsulent var helt inde i detaljerne. Det var trygt og godt. Men det gav også anledning til en smule bekymring, for hvad nu hvis "min" konsulent blev syg – kunne de andre så finde ud af "min" løn?"

Konsulent back-up giver tryghed – flere kan lave ’min’ løn
"En dag i midten af marts blev jeg informeret om, at nu ville jeg få en ny konsulent, og at årsagen bl.a. var, at Accountor ville sikre sig, at flere kendte til lønnen i EFG. Positivt syntes jeg, og skiftet til ny konsulent har været helt ukompliceret. Jeg er sikker på, at min "gamle" konsulent var med på sidelinjen de første lønkørsler, men allerede efter én måned klarede den nye konsulent 99,5% på egen hånd."

"Det er dejligt med den tryghed, det giver, at der nu er to personer, der kan "min" løn", slutter Lene.