2015_01_16
Nyheder

To nye Teamledere i Accountor Denmark

Accountor fortsætter væksten i Danmark og udvider medarbejderstaben - senest med to nye Teamledere, Corinna Brene og Marianne Gammelager Mortensen. Vi er glade for at byde begge velkommen på vores kontor i Herlev.

Corinna får ansvaret for at videreudvikle løngruppen, da der igennem det seneste års tid har været en øget efterspørgsel efter lønoutsourcing i markedet. Corinna har tidligere været teamleder og afdelingschef inden for lønområdet. Seneste ansættelse var som Head of Payroll & Pension i Shared Services, Danmark, i PostNord koncernen.

Marianne har tidligere været Senior Manager hos PwC, og har desuden arbejdet som CFO og Controller med fokus på gennemførsel af tværgående projekter. Med en solid baggrund indenfor regnskab, projekt- og personaleledelse, vil Marianne blive en central drivkraft i drift og videreudvikling af Accountor Denmark A/S.